OM IIP

    IFU Investment Partners (IIP) er en fond, der er etableret i et samarbejde mellem pensionsselskaberne PKA og PBU. IFU administrerer fonden, og den anvendes til at yde supplerende aktiekapital til store projekter, der gennemføres i samarbejde mellem IFU og dansk erhvervsliv. Dermed kan dansk erhvervsliv få adgang til yderligere finansiering i en one-step løsning, da due diligence og appraisal mv. gennemføres i en og samme proces for finansiering fra både IFU og IIP.

    Den samlede kapital på 500 mio. kr. er indskudt af de to pensionsselskaber PKA og PBU.

    Fonden kan investere i de samme 146 lande, som IFU kan.

    IFU er fund manager for IIP

    IFU Investment Partners administreres af IFU, der har næsten 50 års erfaring med investering i udviklingslande i Asien, Afrika, Latinamerika og dele af Europa. IFU har gennemført 1200 investeringer i mere end 100 lande i samarbejde med mere end 800 danske virksomheder.

    logos-dk-1024x317